Den sidste uge sammen med Martin gik med en Gardertur til København for at fejre Livgardens 350 år jubilæum. Vi tog afsted lørdag eftermiddag og besøgte min mormor i Ringsted, som lavede lækker mad. Søndag formiddag fik Martin sin første rundtur i Ringsted i Mormors blå Obel.
Søndag eftermiddag/aften tog vi ind til Christianshavn, hvor jeg aldrig før havde været, men hvor der var godt nok dejligt, med hyggelige både og blomster.
Hele mandag stod i gardernes tegn, først med marcherede de gamle gardere gennem byen fra Tivoli til Rosenborg. Jeg slog mig i mellemtiden ned på de opsatte tribuner ved Rosenborg med kaffe og en avis. Efterfølgende var der frokost i Kongens Have og om aftenen, efter et hvil, var der så gallafest med alle de royale og Martins garderkammerater. Det var en god lejlighed til at møde dem og en god fest at tænke tilbage på.
Da vi så kom tilbage til Aalborg skulle de pakkes til den store guldmedalje, først Martin afsted til staterne og så siden skulle jeg pakke sammen til Afrika-turen. Men nu er tiden også til, at jeg skal afsted...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar